Receptfornyelse

Forny altid dine recepter på fast medicin i god tid. Senest dagen før.

Receptfornyelse kan foretages pr. telefon eller via selvbetjeningen – herunder app’en “MitHelbred”.

Du kommer videre til klinikkens selvbetjening her.

Vi gør opmærksom på, at medicin ifm. behandling på sygehus eller ved speciallæge skal udskrives af behandlende læge. Dette gøres enten i forbindelse med besøg eller ved kontakt til afdelingen/speciallægen.
Først ved afslutning af forløb ved sygehus/speciallæge overgår receptfornyelse til egen læge

OBS: Recepter på stærk smertestillende (fx Morfin, Tramadol, Kodein osv.) samt beroligende medicin kan KUN udskrives ved personligt fremmøde i klinikken. Husk derfor at bestille tid ved din faste læge i god tid inden du mangler medicin!

Du kan læse lovgivningen vedr. de særlige udleveringsregler her.

Klinikken har generelt en restriktiv holdning til brugen af vanedannende medicin og især sovemedicin, som vi kun udskriver til kortere perioders brug.

Du skal ligeledes huske at medbringe dit sundhedskort – såfremt du har glemt det eller det ikke kan aflæses elektronisk, kan vi desværre ikke udstede recepter på vanedannende medicin.